Arbejdsmiljøøkonomi i et bygherreperspektiv

“Arbejdsmiljøøkonomi i et bygherreperspektiv” er et forsknings- og udviklingsprojekt gennemført af COWI og NIRAS Joblife i 2016-2019 med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Læs om projektet, som det oprindeligt var planlagt, nedenfor.

Formål

Projektets formål er at udvikle et værktøj, der kan hjælpe bygherrer, rådgivere og entreprenører (herefter: byggeriets aktører) med at gennemføre byggeprojekter med færre arbejdsulykker og bedre økonomi.

Projektets delmål er at besvare følgende to forskningsspørgsmål:

Hvad betyder det for bygherres, rådgivers og entreprenører samlede økonomi i et byggeprojekt, at bygherre og rådgiver tidligt i byggeprojektet planlægger med henblik på at forebygge arbejdsulykker?
Hvordan har det betydning for den samlede økonomi i byggeprojektet, at bygherre og rådgiver planlægger for at forebygge arbejdsulykker?

Projektets hovedtese er, at ulykkesforebyggende aktiviteter reducerer antallet af ulykker, hvilket resulterer i en bedre projektøkonomi for bygherre, rådgiver og entreprenører. Forebyggelse har imidlertid også en direkte virkning på projektøkonomien, fordi en række forebyggende aktiviteter også øger effektiviteten mv. på byggepladsen.

Baggrund og status over foreliggende viden

Antallet af arbejdsulykker i byggeriet i Danmark har i mange år ligget på et højt niveau. Hvert år kommer gennemsnitligt 1.100 ansatte i branchen ud for en alvorlig ulykke, og 10 ansatte kommer ud for en dødsulykke /1/. Hertil kommer et stort antal mindre alvorlige ulykker, som dog er så alvorlige, at de medfører fravær og er anmeldelsespligtige /2/. Bygge- og anlægsbranchen er karakteriseret ved, at længerevarende fravær som følge af arbejdsulykker udgør en relativ stor andel af alt fravær /2/.

Alle relevante parter har gennem årene gennemført mange indsatser for at reducere og forebygge ulykker i byggeriet. Det nyeste tiltag er en handleplan, som en lang række af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet vedtog i oktober 2013 /3/. Handleplanen udspringer af en erkendelse af, at effekterne af de hidtidige tiltag ikke er slået fuldt igennem i hele branchen, hvor især planlægningen af arbejdet i mange tilfælde ikke foretages sikkerhedsmæssigt forsvarlig /3/. En tredjedel af de alvorlige ulykker i branchen skyldes fejl og mangler i projektering og planlægning hos bygherren og rådgiveren /6/.

Initiativ 5.C.2 i handleplanen indebærer bl.a., at Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg i samarbejde med Bygherreforeningen, FRI og DANSKE ARK vil udvikle en arbejdsmiljøøkonomisk vurdering af byggeprojekter med henblik på vejledning til bygherrer, rådgivere og udførende entreprenører /3/.

På samtaler med repræsentanter for parterne i byggeriet har vi forstået, at den arbejdsmiljøøkonomiske vurdering i høj grad er ønsket, men at der ikke er midler i handleplanen til at realisere den.

Der findes ikke danske arbejdsmiljøøkonomiske vurderinger inden for byggeriet af den art, som parterne lægger op til at udvikle. BAT-kartellet har dog på grundlag af en undersøgelse af seks ulykker beregnet prisen på en ulykke /4/. Laustsen et al. (2009) viste i et kvalitativt studie, at arbejdsmiljøet under udførelsen forbedres, når bygherre stiller arbejdsmiljøkrav til entreprenørerne, og at byggeriets kvalitet, fremdrift og byggelogistik påvirkes positivt af gode arbejdsmiljøforhold /7/. Laustsen et al. påviste dog ikke disse sammenhænge, men refererede blot udsagn fra aktører på de undersøgte byggeprojekter. Jørgensen (2012) har i en statistisk analyse af data fra Byggeriets Evaluerings Center (BEC) fundet, at byggerier med få mangler ved afleveringen bl.a. er kendetegnet ved bedre planlægning af sikkerhedsarbejdet end byggerier med mange mangler /19/. Jørgensen beskæftigede sig ikke med andre økonomiske indikatorer end mangler. Schultz og Jørgensen (2015) er ved at afslutte et projekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden, der udvikler og afprøver et koncept til at indarbejde hensyn til arbejdsmiljø i design- og projekteringsfasen /20/. Den bærende idé er, at arbejdsmiljøindsatsen sker med fokus på bygbarhed, der understøtter minimering af fejl og mangler. Projektet har dog ikke eksplicit fokus på økonomien i byggeriet.

Fra udlandet findes eksempler på arbejdsmiljøøkonomiske vurderinger inden for byggeriet. F.eks. har EU undersøgt sammenhængen mellem arbejdsforhold, kvalitet og økonomiske præstationer /5/. Resultaterne kan dog ikke umiddelbart overføres til danske forhold, og de foreligger ikke i en form, så de er vejledende for bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet

Projektet vil bidrage til at realisere et af initiativerne i handlingsplanen ved at udvikle et nyt innovativt værktøj rettet til henholdsvis bygherrer, rådgivere og entreprenører. Dette vil ske på grundlag af ny, detaljeret viden om sammenhænge mellem forebyggende aktiviteter, ulykker og økonomi i byggeprojekter samt om de økonomiske effekter.

Forskningsplan

Formålet forfølges gennem følgende aktiviteter:

Kvalitativ undersøgelse af projektforløb og projektresultater ved interviews med bygherrer, rådgivere og entreprenører på større offentlige og private byggeprojekter i Danmark afsluttet i perioden 2012-2014.
Kvantitativ undersøgelse af projektforløb og projektresultater ved hjælp af data fra BEC for offentlige byggeprojekter afsluttet perioden 2011-2013.
Kvantitativ survey af projektforløb og projektresultater blandt bygherrer, rådgivere og entreprenører på større offentlige og private byggeprojekter i Danmark afsluttet i perioden 2012-2014.
Udvikling af værktøj, der formidler projektets resultater om sammenhænge mellem forebyggende aktiviteter, ulykker og projektøkonomi til bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Projektgruppe

Projektgruppen har bestået af:

Per Tybjerg Aldrich, NIRAS (overordnet projektleder)
Svend Torp Jespersen, COWI (projektleder i COWI efter at Per Tybjerg Aldrich forlod COWI)
Niels Anker, COWI
Freddy Hansen, tidl. COWI
Anders Kabel, NIRAS
Christa Krell-Jørgensen, COWI
Susse Laustsen, COWI
Laura Christine Petersen, COWI
Henrik Schmidt, COWI
Casper Siebken Schultz, tidl. COWI
Lea Svenningsen, tidl. COWI
Lars Vedsmand, COWI
M.fl.

Følgegruppe

Projektet har modtaget uvurderlige råd mv. fra en følgegruppe bestående af repræsentanter fra et stort antal arbejdsgiver-, arbejdstager- og brancheorganisationer inden for bygge- og anlægssektoren, BFA Bygge- og anlæg, Videntjenesten for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet.

Ansvaret for projektets resultater mv. påhviler dog alene projektgruppen.

Referencer

1 Arbejdstilsynet, “Forebyg ulykker i byggeriet”, http://arbejdstilsynet.dk/da/landingssider/landingsside-ulykker/forebyg-ulykker-i-byggeriet.aspx

2 Arbejdstilsynet, “Arbejdsulykker. Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012”

3 3F – Fagligt Fælles Forbund, Blik & Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk E-forbund, DANSKE ARK – Danske Arkitektvirksomheder, Danske Malermestre, FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Malerforbundet i Danmark, TEKNIQ – Installatørernes Organisation og Arbejdstilsynet, “Sikkerhed hver dag – knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker. Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen”, oktober 2013

4 Camilla Vakgaard, Et godt arbejdsmiljø betaler sig, BAT-kartellet, 2011

5 From Drawing Board to Building Site. Working conditions. Quality. Economic performance. Publication no. EF/88/17/FR. European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions. 1991

6 Kirsten Jørgensen, Dag Sander & Åge Staghøj: Arbejdsmiljø i byggeprocessens designfase, DTU, 2009

7 Laustsen S. et al.: Bygherrekravs betydning for arbejdsmiljøarbejdet i mindre virksomheder, COWI & DTU, 2009.

8 Byggeriets fremtid, publikation nr. 9/2000, Erhvervsfremmestyrelsen

9 Kvale. Steinar og Brinkmann, Svend (2009): InterView, Introduktion til et håndværk. Gyldendals Akademisk.

10 Bazeley, P. (2007). Managing data, Qualitative Data Analysis with NVivo

11 Hutchison, A. J., Johnston, L. H., & Breckon, J. D. (2010). Using QSR-NVivo to facilitate the development of a grounded theory project: an account of a worked example.

12 Angrist, Joshua D. and Alan B. Krueger (1999): Empirical strategies in labor economics. In Ashenfelter, O. and D. Card (eds.) (1999): Handbook of Labor Economics, vol. 3, pp. 1277-1366. Elsevier.

13 Greene, William H. (1994). “Some Accounting for Excess Zeros and Sample Selection in Poisson and Negative Binomial Regression Models”. Working Paper EC-94-10: Department of Economics, New York University.

14 https://www.uaf.edu/files/uafgov/fsadmin-nulty5-19-10.pdf

15 Binger, U., J. Dyreborg, J.V. Hansen og B.L. Thomsen (2013): Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 – en registerbaseret undersøgelse. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

16 COWI (2012): Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug. Arbejdsmiljøforskningsfonden.

17 Savoia, A. (2011): Pretotype It. Make sure you are building the right it before you build it right.

18 Clark, J. (2012): Pretotyping@Work. Invent Like A Startup, Invest Like A Grownup. PretotypeLabs.com.

19 Jørgensen, K. (2012): Indikatorer på det fejlfrie byggeri. En kvantitativ undersøgelse af evaluerede byggesager. Report4.2012. DTU Management Engineering.

20 Schultz, C.S. og K. Jørgensen (2015): Kvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering i bygge- og anlægsbranchen – med særligt fokus på ulykkesforebyggelse. Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2015.

Resultater fra projektet

Find resultater fra projektet her.

Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljø

“Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljøet og deres betydning for arbejdsmiljøarbejdet” er et forsknings- og udviklingsprojekt gennemført af COWI i 2013-2016. Projektet har været støttet økonomisk af Arbejdsmiljøforskningsfonden (projektnr. 31-2012-09).